mandag den 29. december 2008

Smedens værktøj

Enhver smed har brug for sin anbolt og sin hammer. Men uden tænger og mejsler kommer han nu ikke langt. Kisten fra Mestermyr indeholdte en masse smedeværktøj.Nageljern og smedetang er kopier fra Mestermyr, tangen der hænger på stubben er egen "opfindelse". Smeden laver jo selv det værktøj han skal bruge, og jeg manglede en tang der kunne holde godt fast i anglen på en knivklinge. Hammeren er lavet efter et fund i Hedeby og skæftet med taks.

Smedet værktøj

En af de første større smede projekter jeg kastede mig over var en lansespids. Den første udgave var en kopi af et fund fra Hedeby. Længden var omkring de 50 cm og noget nær livsfarlig med små børn i huset.
Den blev derfor temmelig hurtigt smedet om til en model der kunne bruges i "kamp" til vikingemarkeder.
Nu om dage bruges den mest som lysestage, der er ikke så meget kriger over os... Tilgengæld er vi livsnydere, så grydeophæng til essebordet blev opfundet. Ikke helt autentisk, men inspireret af andre ophæng der hang over ildstedet i vikingetiden. Her står smedens "komfur" solidt i plænen, men over ilden i essen er der kogende vand på få minutter. Vikingernes svar på elkedlen???

søndag den 28. december 2008

Vikinger

Hartr Hirds stolte høvding. Idaglig tale Torkil Men vi kender ham kun som "Pandorakrigeren"...
Selv i en stille stund mellem de mange slag, viser Torkil stolt hans plyndringer frem.... 4 perler. Men hvad bruger denne Valhals kriger alle de perler til?

Sådan laver man en perle...

På Sildehagen kom Peter From fra vikingegruppen Lindholmhøje forbi med sit kamera. Det blev til følgende fotoserie, der viser hvordan man laver en plasperle på vikingemaner.
Man fylder perleovnen godt op med trækul, så man er sikker på der er varme nok til at lave en hel perle.
Så lægger man en mosaikstift til forvarmning på kanten af ovnen. En perledorn varmes op, så en rest fra forrige perle bliver flydende.
Med den flydende glasstump samler man mosaikstiften op og smelter den i ovnens varme.
Den flydende glasmasse vikles rundt omen ny perledorn (dyppet i seperator), og basis perlen er lavet. Derefter kan perlen dekoreres med tynde glastråde.

Røde som hvide..

Den færdige perle. En traditionel vikingeperle der er fundet både i Ribe, Birka, Hedeby, Kaupang og på Bornholm.




Svingpanden

En vinterdag gik vi i krig, Finn og jeg, der skulle laves en ordentlig svingpande til Vikingegruppen Nidhug. Der kunne kun være for få drager i gruppen...
Den første kom næsten selv ud af essen. De endre skulle have en smule hjælp...
Det blev til 2 drager med lukket mund og ørene tilbage (lidt under tøflen), vi havde smedet os selv... Den sidste drage havde opmærksomme øre og åben mund -vi havde smedet "hjemmestyret". Vi fik panden samlet og smedet 16 S-kroge. Sidst på eftermiddagen skulle den indviges, vores "Nidhug Swing". Trebenet kom ud af vinterens gemmer og et bål blev banket op i haven. Nu skulle der laves frokost á la Nidhug, røget bacon med rå løg på rugbrød og rigeligt med smør...
Inden svinet var stegt, lå der sne i hele haven. Godt det var Finns tur til at hente kød.

Formjern til perlemageriet

Smeden Tom Kæseler kom forbi på sidste års smedetræf, med beskeden: "De jern du bruger til at forme dine perler, skal de ikke være ordentlige?" Jeg kom til at sige: "Selvfølgelig skal de da det". Der skulle komme til at gå næsten et halvt år før jeg så ham igen.

Men en forårsdag kom han med lidt foldet jern, og sagde:"Kan du bruge disse?"
I dag er de blevet skæftet, med noget træ der passer til mønsteret i stålet -græsk oliven.
Og:"Ja Tom, du kan tro de kan bruges....."

Smedien

Der er over de sidste 10 år blevet bøjet meget jern i smedien.
Utallige stegegafler og spisepinde er det blevet til. Ildstål og bæltespænder var også nogle at hverdagens daglige brugsting for 1000 år siden.
"Komfur" udstyret har jeg selv lavet. Køkkenkniven har selvfølgelig en Ejvin klinge. Lampen er lavet af Wunjo og hanken lavede jeg en frostklar lørdag i november.
Vores skytsengel Nidhug holder som altid et vågent øje med vores ting.
Her er en af de smedede ting jeg er mest stolt af. Resultatet af årets smedetræf på Moesgård, den bageste saks er min og den anden er Ejvins. Det var en fantastisk weekend, Ejvin formede det varme jern og jeg trak bælgen som en gammel erfaren træl.... Hvilket samarbejde..
Okay, en enkelt lille pause blev det dog til... Mester Jacob kiggede forbi og gav en hånd med bælgene. Mage til samarbejde skal man lede længe efter.

Knive

Det er selvfølgelig også blevet til nogle knive gennem årene.
Min egen kniv har et skæfte af svensk enebær, jeg har snitten en lille drage i enden. Klingen er en råsmedet vikingemodel lavet af Ejvin Nørgaard, en fantastisk smed.
Ikke overraskende er "Hjemmestyrets" kniv lavet af samme råmateriale. Enebærtræet har været i norden i mindst 1000 år. Udskæringen på hendes kniv er inspireret af den ene Oseberg stolpe. Skeden er Finns arbejde, han er vist bedst til det med drager...
Mester Jacob leverede klingen til min billedskærekniv. Lidt birketræ fra baghaven blev til et skæfte, og min første pautet skede så dagenslys.
Bjarne Rasmussen leverede et par meget flotte klinger. Den første fik et skæfte af masurbirk med en smule rådangreb og en tynd skive moseeg. Skeden er ,som alle de andre, lavet af læder med rårand.
Min første Ejvin klinge... Denne gang skæftet med en stump fra en enorm birkeknude og lidt bøffelhorn. Ikke udpræget viking, men det er klingen nu heller ikke. Den startede sit liv hos mig i det skæfte der i dag er en del af "Hjemmestyrets" kniv, og ender som en gave til en kær ven..Min første helt hjemmelavede kniv. Det er over 10 år siden jeg smedede klingen og skæftede den med noget meget u-dansk træ. Regnskoven leverede skæftematerialet, inspirationen kom fra middelalderen, men det er nu en fantastisk urtekniv i køkkenet.
Ja, dyb respekt for Bjarne Rasmussen og hvordan han kan folde jernet... Det er nu smukke mønstre han laver. Bare en skam vikingerne aldrig ville "spilde" damaceret stål til at lave kniv klinger. Men det blev nu alligevel et par pæne "tvillinger"

Essen

Dengang vi drog i viking som smede, måtte vi erkende at trælle til at trække bælgen var svære at finde. Så min første esse er ikke helt vikingetid, men næsten....
Middelalderbælgen kunne betjenes af smeden, og det blev den. Højdepunktet var Hartrs smedekonkurrence, hvor vi vandt i den "kreative" kategori. Et lille "essekomfur" til smeden. Den har i mange år fulgt os på utallige markeder.


I dag er den pensioneret, hos et par østjyske krigere...

Mester Jacob havde kigget gamle norske kirkeportaler, og fundet et billed af Regins essebord. Det må have været inspirationen til hans nye essebord, for der var så megen varme at det ikke ville have været noget problem at essesvejse sværdet Gram.

Til perlemageriet skal der ikke bruges helt så meget varme, så mine bælge blev lidt mindre. Det forhindrede heldigvis ikke Mester Jacob i at lave et par håndtag til mine bælge. Med en rigtig Nidhug drage udskåret i enden af håndtaget -tak Jacob.

Götz skulle lige teste om man kunne lave perler over en smedeesse, smedetræf eller ej.

Det kan man sagtens...


Den lille ovn

Perleovnen er et studie i sig selv. Men der er jo ingen grund til at gøre det mere besværligt end højest nødvendig.

Hos Mester Jacob fandt jeg en af Brians gamle ovne. Den er nu flot og den virker, men der skal godt nok slæbes meget ler, sand og trøsket træ med for at bygge sådan en....


Så atter måtte jeg hylde KISS princippet (Keep It Simple, Stupid?) og dragede afsted med smedeessen. Der blev bygget en mini ovn, der gav forbløffende meget varme.

Selv Torben Sode måtte en tur forbi og teste den lille perleovn.

Det var dog først da Finn satte sig bag to nye bælge og et perlebord, at der rigtigt skete noget. Den lille ovn har virkelig fået sin berettigelse og kommer nu med hver gang vi drager i viking.

Glasperler

I løbet af årene er der blevet smeltet en del glas...
Nogle glasstumper blev til perler, andre gjorde ikke, og en sjælden gang kom der nogle ordentlige vikingeperler ud af det...

De første vikingeperler endte på Pias armbånd, men det kan jo ikke overraske nogen. Hjemmestyret skal man jo altid huske kun at give det bedste..
Et par af perlerne kunne jeg dog hænge på mig selv sammen med et islandsk kors, lavet af Alban. Kæden er lavet af sølv, det er en af mine første vikingestrik kæder.


En blanding af vikingeperler fra Hedeby, Ribe, Norge og Bornholm.

Perleovnen

Mester Jakobs fantastiske bælge og den lille perleovn har i den forgangne sommer udrettet små mirakler... Selv Hedeby måtte vi indtage.




En stille aften hos de Bornholmske vikinger viste vores nye perlebord atter sit værd..