risoms

Det royale besøg i Danmarks ældste by.

2010-08-19T12:24:00.008+02:00

Det meste af juli stod Ribe på den anden ende, der skulle være royalt besøg i byen d. 29. Alt var klart, selv vejret viste sig fra den pæne side. Med sikker hånd blev regentparret ført rundt i og udenfor byen, i anledning af Ribes 1300 års jubilæum.
Set med "vikingeøjne" blev besøget først rigtig interessant, da Dronning Margrethe efter frokosten ankom til Museet Ribes Vikinger. Udstillingen "Hvorfor Ribe?" skulle have offentliggjort sin dåbsattest.

Museumsfolk, borgmester, ordensmagten og børn i alle aldre var mødt op, for at byde Dronningen velkommen til byens museum

Offentliggørelsen af Ribes dåbsattest var forbeholdt pressen. Sløret blev løftet og dèr var det ældste Ribe. Et par planker fra en brønd, der kan dateres til "ikke senere end 710 og ikke før 704" -hvordan det er lykkedes at putte Esbjergs borgmester ind i montren, det er mig uklart???

Efter at have trukket i snoren og officielt åbnet udstillingen, skulle H. M. Dronning Margrethe selvfølgelig "begaves".

Museet Ribes Vikinger havde valgt at give Hendes Majestæt en vikingestrikket sølvkæde med vikingeglasperler fra Ribe.

Perlemageren var en af de første håndværkere der fandt vej til markedspladsen ved åen omkring år 710. Hans perler var unikke og mange af dem er ikke fundet andre steder end i Ribe.
En passende gave til vores Dronning -og så fik jeg lov til at lave gaven :-)

En halv time gik der, så forlod Dronningen atter museet, næste stop var Ribe Vikinge Center.

Jeg går ud fra kæden og perlerne faldt i god jord. Manden i midten bærer æsken med Dronningens "Ribekæde".
-og det er ganske vist... for sådan var kæden pakket ind.

I lyset gør de sig nu bedre, 17 unikke kopier af Ribe-perler og en vikingestrikket sølvkæde. Engang lå de på græsset i min have. Nu bor de måske i et smykkeskrin på Amalienborg.

Jeg kan sagtens overbevise mig selv om at Dronningen kigger på mig og takker for "Ribekæden".
Virkeligheden er sikkert en hel anden, men det forhindrer vel ikke en i at være bare lidt stolt, vel?

Sommerens markeder

2010-08-08T12:18:00.007+02:00

Trods utallige projekter denne sommer, var der alligevel plads til et par markeder.
Sommerens første var sidst i juni på Lindholmhøje.
Makker og datter filosoferede over hvordan -og med hvad- man rører i en kop the. Det er sgu familiehygge på et højere plan.
Ribes første mønt (Sceattaen fra starten af 700 tallet) er præget med et ansigt på den ene side og et monster på den anden. På Lindholm fandt vi ansigtets "ejermand".
Michael havde lavet et nyt fedtstenskunstværk! Ikke så meget nordisk mytologi -en klæberstensgryde!
Det er ikke stolthed der spores i Michaels ansigt, men spænding... der var lige blevet fyret op under hans gryde!

Smeden fra Mors var der selvfølgelig også. Og efter at have rettet "Baconpanden" fik vi os en mægtig snar om buer. Ejvins model er lavet af Oddbjørn og både beviklet og betrukket med sener og skind fra Norske elge... Et flot eksemplar, der trækker mere end mine overarme!
De nordjyske trolde var der også, her arbejder mester nu uden assistance...

Soden kom også til Lindholm, vi fik igen snakket en del om perler, og mon ikke vi også får lavet nogen når vi atter mødes, hen på sensommeren?

Den store oplevelse fik vi nu søndag, Krauka mente de skulle give et nummer i vores telt.
Vi har nu et helt specielt forhold til "Sigurds-kvadet".

Jelling nåede vi også, inden ferien blev fyldt med andre planer. Makker havde igen været i smedien, denne gang var der kommet kvindekniv ud af det. Smuke arbejde.

Jellingestenen bliv lige foreviget en sidste gang, inden den kommer i "glas og ramme"!
Mjødvitnir havde fundet vej helt fra Sjælland, det er altid godt med sådan et naboskab.
Det er utroligt hvad han kan trylle ud af hans støbeforme!
Så skulle der tegnes hos Andreas. Nok een til samlingen, men der er vist heller ikke meget "tegne plads" tilbage, når man kigger på de to gutter.Så fandt Finn sig endelig en hundehvalp, der passede til hans temperament. Der stod desværre en velvoksen viking i den anden ende af snoren...
Arne Mikkelsen fra Holstebrogruppen havde igen i år fundet vej til Jelling. Det endte med en udfordring, kan man lave soltegnet på en perle?

Forsøget skulle jo gøres, historisk korreke eller ej...

Og med godt blus på ovnen kunne den også smeltes sammen og blive pæn rund...

Arne sendte billederne, bedøm selv.

Burgundalands Pinsemarked

2010-06-20T20:39:00.008+02:00

Midt på Bornholm ligger Aakirkeby. Når foråret og pinsen rammer øen holdes der marked på Vikingegården.
Igen i år fandt vores telt vej til den vante plads under kirsebærtræet, få justeringer var lavet siden Ribemarkedet og de virkede alle.
Alt var ved det gamle, lige bortset fra maden. I år var den mere fantastisk end tidligere.
Men "de 3 tenorer" gjorde jo også deres...

Det var straks mere bøvlet at forklare Birgitte at tyrefægtning ikke er noget man dyrker på øen! -de bruger trolde...

Mesteren selv fyldte rund, det var nu ikke noget man kunne se. En ægte tidsløs viking.

Men med sådan en dag, skulle han selvfølgelig "begaves".

Nidhug kunne svinge sig op til en Hnefertafl med brikker som vikinger og bornholmske glasperler. Tillykke Mester og tak til alle for et fantastisk marked...

-at jeg så måtte drage hjem med Mesterens billedskærekniv, er en helt anden historie...tak Jacob.

Vikingemarked i Ribe

2010-05-28T20:18:00.007+02:00

Så blev det endelig forår og Ribe fik sit 1300 års jubilæum. Danmarks ældste by, nu med 9 dages vikingemarked!

Saxerteltet så dagens lys, nu i en endnu bedre udgave og lappet hist og her. Med 9 dage i viking var der grundlag for et par "arkæologiske eksperimenter". Finns datter skulle konfirmeres, så Kenneth trådte til som træl, de første par dage!

Hans første opgave var at blande et læs hestepærer med ler og sand. Pileskelettet fik jeg dog selv æren af at bygge. Nu skulle der bygges en helt ny slags perleovn...

Første optænding i den nye perleovn. Denne model kræver hverken trækul eller en træl ved en blæsebælg. Hvis den virker har jeg gjort Finn arbejdsløs og måske raget uklar med dansk arkæologi forbund???

Interessen og optimismen var stor. Vi manglede bare at mosaikstifterne rent faktisk også smeltede...

Men med en våd perleovn kom vi ikke længere end til "at kunne smelte" et par mosaik stifter. Flot så det nu ud, men det blev ikke til perler.

Den gode og nærende "Nidhug-frokost" fik os til at skrinlægge projektet...

Vi fortsatte selvfølgelig et par dage senere.... Nu var ovnen tør og det gav en noget højere arbejdstemperatur... Nu kunne der laves perler!

-med tråddekoration og det hele...

Og brændet? -det klarede Jeppe. Der blev lavet en håndfuld perler i den træfyrede ovn, uden trækul og blæsebælg. Når jeg har haft en snak med de kloge folk skal jeg nok vende tilbage med meget mere om min nye ovn.... kan det virkelig tænkes at dette var vikingernes perleovn???

Men Ribe markedet var meget andet end bare glasperler og "eksperimentiel arkæologi".

Mester Jacob kom med den store udfordring. "Nu skal jeg lære dig, hvordan man snitter et vikingehoved!"

Med kyndig vejledning og en enkelt færdig model (til låns) gik der en regnvejrsdag på markedspladsen i Ribe. Det er Mester Jacobs til venstre, bedøm selv...

-et, på alle måder, fantastisk marked...

En ny perleovn har set dagens lys

2010-04-24T17:24:00.003+02:00

Så blev det forår og det sidste værktøj skulle laves inden årets første vikingemarked.
Pincetten er lavet efter et fund jeg så i Stockholm på Historiska Museet. Den forvoksede kvindekniv er et nyt fornjern, der får sin ilddåb i Ribe.
En ny perleovn er også blevet klasket sammen i vinterens løb. En blanding af sand, hestepærer og ler skulle gerne gøre at den hverken smuldre eller springer i stumper og stykker når der fyres op i næste weekend.

Nidhug´s nye medlem!

2010-03-15T20:41:00.006+01:00

For år tilbage stødte vi på en ordentlig viking. Der var ikke megen kriger over ham, men fik han en bue i hånden skete der virkelig ting! Det var ikke et spørgsmål om han ramte center-cirklen, men om hvor mange gange han ramte!
Egentlig var han ikke interesseret i at skyde med bue, han ville hellere bygge dem! Finn og jeg bestilte straks en hver!
Jesper slår sine folder syd for Kongeåen. Så projektet "vores buer" skulle laves ordentligt. Jesper startede fra bunden, helt fra bunden... ham fandt en pind! -vi fandt "den store tålmodighed".-uden økse kommer man dog ikke langt... Vi ved han har en, men ret heller fokus på hans møbler. Her er virkelig en mand der kan "ødelægge" noget træ! Jeg har kun oplevet een Lund stol på vikingemarkeder, den står i Jespers telt!Den første weekend i foråret var der optagelsesprøve i Nidhug. Jesper skulle forsøge at klare den obligatoriske prøve... der skulle steges svin, på vikingemaner! 20 cm sne gjorde det bare mere "autentisk".
Sjældent har vi set og smagt bedre svin...Velkommen i Nidhug Jesper og tak for flæsk!Jesper blev optaget og fik overrakt bronzepladerne til Nidhugs ildstål.

Så må vi se om han får det samlet, før vi ser vores buer!

Det er sgu da et "medlemskort" der er til at forstå!

Om Nidhug fremover forbliver "3 på stribe" kan kun tiden vise...

Den damacerede foldekniv fra Canterbury - del 2

2010-02-21T16:14:00.007+01:00

Fund fra vikingetidens Canterbury er meget sjældne. I 1976 skete det utrolige, man fandt en komplet foldekniv fra vikingetiden under udgravningerne omkring Castle Street 77 og 79.
Denne type foldeknive er også fundet i Winchester, Thetford og Northampton.
På baggrund af røntgenbilleder kunne Miss C.Sease i 1979 lave denne skitse af foldekniven. For et par år siden blev denne kopi lavet, på baggrund af det engelske fund. Skæftet er lavet af rentak og det er kun den ene klinge der er slebet. Dette er mere en lommekniv end en foldekniv.

I Novodgorod ligger der en hel samling foldeknive fra vikingetiden, York er heller ikke gået glip af disse foldeknive. Men en foldekniv med 2 klinger kan af og til virke upraktisk, specielt hvis den skal leve livet som lommekniv!

Derfor blev Ejvind Nørgård sat på sagen. Der skulle laves en klinge som var tro mod "historien"...

Det endte med at blive en smuk blanding mellem en kvindekniv,en droppoint-vikingeklinge fra Ribe og låse-delen fra Canterbury foldekniven. Foldeknivsfundene fra Coppergate, York, er i øvrigt lavet med samme låsemekanisme!

Originalen har et skæfte af dyreknogle. Havde ikke nogel liggende, så to stumper narhvaltand måtte udgøre siderne på skæftet. I måsen kom et stykke pandebrask... Nitterne var hårdttrukket sølv, det er bøvlet at få nitter i 3,5 mm!

Man kunne forledes til at tro dette var en knivform der var gået af mode for mange 100 år siden, men det er det ikke...
Denne "vikingefoldekniv" fandt jeg på en amerikansk hjemmeside for bjergbestigere!

Den damacerede foldekniv fra Canterbury - del 1

2010-01-02T17:47:00.005+01:00

For år tilbage havde jeg taget 7 stumper stål og banket dem sammen til een klump. De 7 essesvejste lag blev foldet, så var det 13. Senere blev det til 25 og endelig lå der 49 tynde lav side om side. De kom til at ligge meget længe i værkstedet.... Det var først hos Ejvind de igen kom til live.... De blev banket og drejet til ukendelighed. De jeg endelig mente de havde fået nok gav jeg dem en hurtig omgang i saltsyren, så damasken svagt kunne anes.

Med lidt held i sprøjten var der lige præcis materiale nok til at lave en kopi af foldekniven fra Canterbury, England.

Nu er held jo ikke noget jeg arbejder i. -og ganske som fygtet havde jeg lavet een svejsefejl i min danacerede klods! Der røg planen om Canterbury foldekniven....

Men man kan vel altid klappe en billedskæreklinge og et stikstål sammen!

Nå ja, der var også en lille klump damask der endte sine dage som billedskære huljern...

Bagefter kan man skæfte det med noget græsk oliventræ, fordi det passer så godt til damasken.

Det havde nu været hyggeligere med en foldekniv, men stikstålet er nu heller ikke værst...

-og foldekniven? Jep, Ejvind blev sat på sagen. Klingen kom før jul, det har været en fantastisk juleferie!!!

Nidhugs ildstål

2009-11-22T15:26:00.007+01:00

Skal man lave et vikingetids ildstål skal man overveje at kigge i Holger Arbmans bog om Birka fra 1937. Der er rigeligt at kigge på, specielt tavle 145 med de dråbeformede ildstål. De er med frontplader i sølv og bronce, sådan et skulle vi have! Nr 2 til venstre var udgangspunktet for "Nidhugildstålet". I Uppsala står en del runesten med ormemotiver. Een af dem står i Burunge nær Vendel og den har været inspirationen til vores Nidhug -og dermed også til frontpladerne på ildstålet
En blæsende august dag gik projektet i gang. Mjødvitnir havde fået mine tegninger til frontpladerne og formet en "master" til støbningen.

Første frontplade skulle støbes på Bork Vikingehavn. Trods turister, regn, blæst og støv fra trækullene, lykkedes det -projektet var kommet godt fra start.

Næste udfordring var at overtale Ejvin. Han skulle selvfølgelig levere det damacerede stål.Det er fantastisk at se den mand arbejde. Han tager lidt stål, folder det på den ene og den anden måde. Senere drejes det et par gange, det ser legende let ud -men det er det ikke!!!

Bagefter varmer han det op, for så kan man bøje det...... tja og essesvejse det hele sammen -det er fantastisk at få lov til at se den mand arbejde med en hammer på en ambolt!

Jeg fik selv "æren" af at samle dette unikke ildstål, 3 sølvnitter skulle der til!

-og vupti Nidhugildstålet var en realitet ...jo det virker selvfølgelig!!!

Historiske glasperler på Sløjdhøjskolen

2009-11-09T11:17:00.005+01:00

Sidst i Oktober var der Regionskurser i sløjdlærerforeningen. Kort fortalt betød det at 89 kreative sjæle fra nær og fjern, havde forladt den danske folkeskole, for at tilbringe 2 dage på Sløjdhøjskolen i Esbjerg!
Et at værkstederne skulle koncentrere sig om historiske glasperler, lavet over glas...
Mine 10 "elever" var aktive lige fra morgenstunden, vi havde alle rigeligt at lave.
Dagens produktion fra 2 kolleger, der til daglig arbejder en del i træ. Mon ikke de nu tør tage fat i et nyt materiale i sløjdlokalet?
Et par eksempler på hvad jeg fik lært folket i løbet af weekenden på Sløjdhøjskolen i Esbjerg.
Mon ikke vi gentager kurset engang i den mørke vinter tid???

Imme Gram

2009-10-11T20:15:00.003+02:00

I starten af 900 tallet blev der lavet en skibsgrav på Fyn. Ladbyskibet så igen dagens lys i 1930´erne.
De karakteristiske krøller på dragehovedet fulgte med, da spejderne i Gram byggede en kopi af Ladbyskibet i 1963

For 20 år siden fik jeg en uge med Imme Gram i det sydfynske øhav. Det kan vist godt betegnes som "dåben på en vikingeliv", en meget stor oplevelse.

Rejsen startede dog i det østjyske, men køn var hun nu -ved første øjekast.

Selv i solnedgangs røde dis tog hun sig godt ud.

-og for fulde sejl!

Men d.26. juli var det slut. En storm natten til søndag vendte bunden i vejret på Imme Gram.

I brændingen ud for Lyø blev blev hun rusket i stumper og stykker.

Agterstævnen blev dog reddet. Som et minde om en tid der var engang...

Tønder Skibslaug, der ejer Imme Gram, har opgivet at redde stumperne og arbejder nu på at skaffe et nyt vikingeskib der kan erstatte Imme Gram.

Markedet på Kællinghøl

2009-09-29T19:36:00.006+02:00

Vores sidste marked var i det midtjyske. Lidt øst for Bjerringbro ligger Kællinghøl, der bankede vi vores telt op for sidste gang i år.

Vi stod op til en kølig og temmelig våd lørdag...

Det kunne dog ikke stoppe os. Årets sidste perler skulle laves!

Sildetøserne var også klar, så frokosten var atter reddet.

Sildemesteren "Himself" blev også luftet mellem to skybrud....

Nu med sild!!!

Regin havde for en sjælden gang skyld smidt både sværd og skjold, for at tage fat med nål og tråd. Hvad sker der med Hartr Hirds stolte krigere???

Et sidste blik over markedspladsen, inden teltet pakkes ned...

Bunden af en perleovn efter dette års vikingemarkeder. Der er vist blevet tabt noget blåt.

Bork Vikingehavn

2009-08-13T08:07:00.008+02:00

Mjødvitnier gik i aktion lørdag, der skulle støbes et par sølvbeslag til vores ildstål.
Sandformen var klar, nu skulle der bare trækkes bælg og smeltes sølv.
Resultatet var overvældende Nidhug var blevet foreviget i sølv..
Et nærbilled af dragen. Han er utrolig den bronzestøber...
Hjemmestyret var også med, som alle kan se var hun ikke forlægget til vores drage -den sidder ved siden af!!!
Torben Sodes leg med mosaikstifter i sidste weekend gav inspiration. 9 stifter blev smeltet sammen for at lave dette øje. En ægte "Bork-perle"
En flittig søvlsmed, Tom Jersø, i gang med at udgløde sølv. Ham satte vi også i gang med et projekt, det kommer senere...

Sildehagen

2009-08-13T07:52:00.005+02:00

På nordsiden af Mariagerfjord, lige efter lystbådehavnen, ligger Sildehagen.
Det er en fantastisk ramme for et af årets hyggeligste markeder.
Med teltet næsten i vandkanten havde vi klart den flotteste udsigt, og smukkeste morgensol.
Men det var nu alligevel først ved sen aftentide vi for alvor kom i gang, Finn trak bælgen....
Torben Sode kæmpede med de små mosaikstifter. Det gav inspiration til vores næste marked på Bork Vikingehavn.
Den "stowte" kriger fra Hartrs Hird, Einar, kom forbi. Af uforklarlige årsager skulle han kaste sig over perlemageriet. Han må fremover være kendt som "perlekrigeren"...

Jellingmarked

2009-07-28T20:25:00.006+02:00

Det blev juli og tid til sommerens hyggelige marked præget af "nostalgi" mellem to historiske høje....

Der er nu noget bekendt over dette banner -herretur eller ej!!!

I år var det også med langhus, dog en mobil model, der var centrum om de hyggelige timer -også efter lukketid...

Teltlejren set fra Gorms høj i 28 graders varme. Det var en hård dag at lave perler!

Jeppe havde været et smut i "østerled" på et ualmindeligt togt. Han havde hverken guld eller mjød med tilbage, kun dette "quindfolk"...

Tja -og så lige et selvportræt snittet i birk...

Smeden og de nordjydske trolde var der også....

Trods et fantastisk vejr og en enkelt regnbyge kan selv en islandsk hest åbenbart også blive træt.

Marked på Lindholmhøje

2009-07-22T18:53:00.005+02:00

Det blev sommer og marked på Lindholmhøje.
Et morgen billed af lejren, inden der var invasion af turister.
Ejvin og Tom´s projekt sværd er ved at tage form. 4 stænger, de 2 med mønster, er essesvejst sammen. Den rå klinge er klar, jeg glæder mig til at se dem og deres klinge igen i august.
Den "store perlemager" var også kommet til højene.Torben Sode og jeg har nu endelig en plan om det store vikingeperle projekt. Vi satser på at 2. weekend i august bliver der vi "krydser perledorne"...
Lige ved markedspladsen ligger museet for Lindholmhøje....

Ved første øjekast tror man det er "rå-mosaikkerne" til en mosaikperle.

Men skindet bedrager, det hele er lavet i modelervoks....

Det viser dog meget godt fremgangsmåden i hvordan en mosaikperle bliver til...
Men originalen er nu pænere......

Burgundaland i pinsen

2009-06-22T20:20:00.014+02:00

Mester Jacob havde kaldt til samling. Vikingemarked på Burgundaland!
Morten var der også, og atter blev Nidhug indehaver af et blæseinstrument! Når Finn kan spille på det, bliver det offentliggjort...

I år var vi alle draget mod øst i Skuldelev 4...
Ovnen var atter blevet renoveret og klar til at yde alt for megen varme!

Det var intet problem at smelte mosaikstifterne på Burgundaland og lave perler. Men kunne vores lille ovn bruges til andet end perlemageri?

Vi satte Tom på projektet. Kan sølvsmeden essesvejse på perleovnen?
Jep, og det var ikke engang svært.
Knægten kom i lære hos mesteren selv. Der skulle smedes en Thors hammer.

Trods et helt livs erfaring, kan man alligevel godt have sin tvivl, når Mesteren taler..
Men en glad knægt kunne stolt vise sit første smedearbejde frem!
"Skovtrolden" kom i lære som perlemager, familiefreden var dermed reddet, for nu!!!

Billedskærekniven

2009-06-22T15:59:00.007+02:00

På Ribemarkedet købte jeg en ordentlig snitteklinge af Mr. Jacob.

Hejmme i værkstedet dukkede lidt rådangrebet birkeknude op, sammen med en stump hvalrostand
Lidt blyant, lidt sav, lidt fil... -så var den klar til at blive samlet...

Generelt klæder det ikke en klinge at have et firkantet skæfte, det gælder også denne kniv

Derfor blev den rundet lidt, til den lå godt i hånden...

-Og fik en sjat olie. Vupti kniven er klar til et liv med billedskæreri....

Billedskærekniven

2009-06-22T15:59:00.001+02:00

Det engelske langskib

2009-06-08T19:58:00.005+02:00

"Havhingsten fra Glendalough", eller bare "Havhingsten" så dagens lys i 2004.

Men dens forhistorie var lang...

I 1962 gik arkæologer og rodede i dyndet ud for Skuldelev og der fandt de resterne af et 30 meter langt krigsskib, det fik navnet Skuldelev 2.

Man fandt 4 andre skibe, de fik navnene Skuldelev 1,3,5 og 6
Undersøgelser viste, at skibet blev bygget i Dublin i 1042 og sænket udfor Skuldelev i 1075

Besøger man Vikingeskibsmuseet i dag, vil den matematiske gæst opdage at der ikke findes et skib med betegnelsen Skuldelev 4.

Det "manglende langskib" har nemlig en helt anden historie.

900 år efter de irske vikinger søsatte Skuldelev 2, så Skuldelev 4 dagens lys.

Det skete da Maurice Wilks i Red Wharf Bay´s fine sand tegnede de første skitser af det engelske langskib, under mottoet "go-anywhere, do-anything"!

I 1947 var "Mulddyret fra Sulihull"en realitet, og Skuldelev 4 ventede kun på at indtage "vikingernes verden".... Her er hun, mit engelske langskib, Skuldelev 4, på havnen i Hedeby!

Værktøjskisten

2009-06-03T19:25:00.006+02:00

En forårsdag gik jeg i smedien. Nu havde jeg jo heller ikke været der i et lille halvt år, så....

Jernet til værktøjskisten skulle formes.

Kisten havde jeg samlet i løbet af vinteren. Spejlskåret eg og håndværktøj.
2 kistebeslag, inspireret af beslagene på Mestermyrkisten. En grillgaffel blev også klappet sammen, der skal jo være noget værktøj til at vende vores bacon på svingpanden..
Søm blev sortbrændt i linolie, nu manglede jeg bare at samle hele skidtet...
Tålmodighed er ikke altid min stærke side, det tog 30 minutter så var kisten samlet.

Projektet med at fylde den er dog langt større.

Kisten skal fyldes med "træværktøj". Det første der kom derned var vinterens sidste kniv. En fantastisk snitteklinge lavet af Mester Jacob på Bornholm og lidt birketræ fra egen baghave.

Pinsemarkedet på Værfeltsgård (Mr. Jacobs baghave) var både hyggeligt og fyldt med god forplejning. Det var også markedet hvor min enlige snittekniv fik selvskab af 4 håndsmedede billedskære jern. Alle fra Mr. Jacobs hånd, også de flotte håndtag
Men de kunne jo ikke ligge alene, så inden markedet var omme var der også kommet en skarøkse i kisten. Atter var Mr. Jacob manden bag dette "sukkertøj". Nu skal der godtnok laves træspåner....

Snabelbægeret fra Durham

2009-05-17T20:58:00.003+02:00

Sidst i 500 tallet blev der lavet et snabelbæger i Frankerriget.

Næsten 1300 år senere dukkede samme glas op igen. Denne gang på Eden Castle i Dunham, det blev fundet i 1775 og lå sammen med et skelet.

Hvad dette glas har været igennen i alle disse år er uvist. Men det må have været en eftertragtet genstand, det var i god stand og det eneste der fulgte med i graven...Originalen står i dag på British Museeum i London.

En moderne udgave af Durham Snabelbægeret fandt jeg på Bork Vikingehavn -nu har vi endelig et ordentligt mjødglas...

Vikingemarked i Ribe

2009-05-08T23:18:00.012+02:00

Så kom årets først vikingemarked endelig.

Den nye perleovn skulle stå sin prøve. Ville den være stor nok og ville den kunne holde på varmen og sig selv?

Den blev bygget efter samme opskrift som da jeg byggede smedeesse -ler, sand, trøsket træ og kattegrus. Så den burde kunne klare den ekstreme varme.

Lørdag morgen var alt klar og den nye ovn blev testet...og tabte. Der gik ikke meget mere end en time før den blev skiftet ud med den gamle -og så blev der lavet perler.

Der kom vikinger fra både nær og fjern... Hvor Søren har tilbragt vinteren er uvist, hos Kaliffen måske....
Lindholmhøjes charmetrold var her også, i en meget morgenfrisk version.

Mester Jacob var også kommet, i år med en meget arbejdsom træl, så der blev smedet helstålsøkser hele weekenden. Det er fantastisk at se den mand svinge en hammer.

Der lykkedes Ea at fange en enkelt af de nordjyske trolde. Kasper havde også taget den lange rejse for at komme til marked i Ribe -et marked han nok sent vil glemme...

Ejvin og Tom fanget mens de havde et kort hvil. Deres projekt for årets markeder er at smede et damaceret vikingesværd! Denne weekend stod i essesvejsningens tegn. Det er simpelthen utroligt hvad de to smede kan få ud af essen!
Vi er en del der allerede glæder os til Lindholmhøje marked, bare for at kunne følge med i deres sværdprojekt.
Den dobbelt nordiske mester i sømsmedning, Gøtz, kan andet end at lave søm og flotte damacerede knivklinger. Han viser her hvordan man smeder uden ild i essen! Fanden tager 7 koldsmede om året, lad os håbe Gøtz ikke bliver een af dem

Den dag jern blev til stål

2009-04-26T13:27:00.009+02:00

En efterårsdag, der mest mindede om sensommer, gik Michael i gang.
Teorien skulle afprøves, kan man lave jern om til brugbart stål.
Udgangspunktet var 10 mm rundjern uden nævneværdigt kulstof indhold og en jordesse.
Total nedsmeltning af jernstang, og vupti ud kom en klat stål...
Direkte fra esse til ambolt, vil denne lupe nogen sinde blive til noget?
Michael er en erfaren herre. Der skal ikke mange slag til, før lupen ligner en formbar klump stål. Eller er det stadig jern???
Jeg ville ikke selv kalde det smukt arbejde... Men efter en dag i smedien lykkedes det!
En af Michaels "jernklumper" blev forvandlet til et ildstål, der virker.
Vi har nu, som nogle af de meget få, et ildstål smedet af 10mm rundjern.
Man kan vist sige, det er mere sjældent end kønt!!!
Men hva, jeg er jo heller ikke smed -men perlemager...

Vikingeperler

2009-04-17T14:12:00.003+02:00

Det hele startede for 1300 år siden, den første perlemager indtog Ribe og startede den "blå periode". Om 14 dage sidder vi på markedspladsen i Ribe og laver de samme blå perler.

Der er intet som foråret og starten på atter en vikingesæson....

En håndfuld perler fotograferet i forårssolen...

Allerede om en uge starter vikingesæsonen, Norlys hos Filips Stenhuggeri i Horsens

Så det er sidste udkald, hvis jeg skal have lavet en ny perleovn inden. Denne udgave er et nyt forsøg, hullet i toppen er større -så må vi se om den virker....

Var mjøden vikingernes "Eau de Vie" ?

2009-04-09T00:37:00.004+02:00

Alle ved at vikingerne drak mjød. At det, også dengang, blev blev lavet på gæret honning, og ikke franske druer, er ingen overraskelse.

Måske Ibn Fadlãn blev overrasket over vikingernes "honningvand". I 921 sendes han mod nord af kaliffen al-Muqtadir. Året efter møder han vikingerne ved Volgafloden.

Vikingerne gravfæster en høvding og "gør sig tøjteløse ved at drikke nabidh både nat og dag. Ofte dør en af dem med kruset i hånden". Nabidh betyder drik med alkohol.

På runesten har man fundet ordet AFR, der betyder stærk øl.

St. Bertinårbøgerne år 841 og de frankiske rigsannaler år 820 omtaler også vikingerne som et "tørstigt" folkefærd... meget tyder på at mjød var "livets vand" for vikingerne.

Natten før påske år 845 erobrer Regnar Lodbrog med 5000 mand Paris. Seinen plyndres på begge sider. Her er virkelig tale om en begivenhed, der skal fejres. Ville vikingerne her ty til den lokale drik, vinen, eller havde de forsyninger med hjemmefra?

Ny forskning på området er kommet med et opsigtsvækkende svar.

De havde selv forsyninger med. Ingen dansk viking ville nedlade sig til at drikke gærede druer, med sådanne en etikette!!!

Den afrikanske vikingestol

2009-03-15T12:48:00.007+01:00

Er den afrikanske stammestol en autentisk del af vikingernes udstyr eller ej?

Mange vil hævde, at der er absolut intet historisk belæg for at lade den være en del af vikingernes basisudstyr. Man sidder bare forbandet godt i den...

-bænke og skamler er jo forbeholdt trælle!

Og dog... skulle man være den heldige ejer af bogen "Hölzernes Mobiliar im vor- und frühgeschichtlichen Mittel- und Nordeuropa" skrevet af Barbara Grodde er der hjælp at hente på side 454. Der er beskrevet og afbilledet et fund fra Hedeby.

Her gengivet som tegning. Der er jo ingen tvivl! Her ses klart og tydeligt et"toiletsæde" til en afrikansk stammestol!
At arkæologerne hårdnakket påstår, at dette stykke træ kun er 17, 3 cm langt og har fungeret som et eller andet ophæng, er et mindre problem!!!

En pilgrimsrejse?

2009-02-22T19:46:00.009+01:00

En vintermorgen sejler man ind i Oslofjorden. Solen er ved at stå op over de norske fjelde og spejler sit skær i de store isflager på fjorden. Forude venter Vikingskibshuset, Kultur-historisk Museum og en fantastisk natur. Det er vist det tætteste en viking kan komme en "pilgrimsrejse", ikke???

Høj sol, bidende koldt. Alligevel opfører man sig som en anden fjalet teenager, foran os ligger vikingskibsmuseet...

Osebergskibet er det første man møder, når man træder ind af døren. Et overvældende syn.

Alle steder er skibet fyldt af udskæringer. De startede byggeriet i 810. Ingen kan være overrasket over at det tog 5 år at bygge, med alle de detaljer.
Norges svar på Nationalmuseet havde en udstilling der dækkede "deres" vikingetid. Den fyldet næsten en hel etage i dette kæmpe museum. Det er utroligt hvad de har fundet deroppe...

Een af de utallige fantastiske fund var denne perle. Der er vist tale om en udfordring der bliver hård at overvinde...

-den var ikke alene!!!

Så udfordringer er der nok af, og mon ikke det en dag lykkedes mig at lave et par ordentlige mosaikperler, igen....

Der var selvfølgelig også andet end de smeltede "mosaik-stifter". Smeden havde også efterladt sig en del minder fra forrige årtusinde...

Og man skal jo aldrig fornægte sine gamle aner. Heller ikke tiden da man selv stod og bøjede gloende jern i smedien.

Det er nu et charmerende spærhorn trods sine små 1200 år på bagen.

Dværgen Regin stod i et hjørne og kiggede, sammen med resten af historien om Sigurd Fafnersbane. Udskæringen er næsten 800 år gammel og stadig meget tydelig i detaljen

Er overbevist om, at han var perlemager...

Vil man vide mere om Kulturhistorisk museum, check http://www.khm.uio.no/

Skal man bare se billeder, så kig i deres søgebase, http://www.unimus.no/arkeologi/sok.php

Nidhugkniven

2009-01-18T17:55:00.009+01:00

Så lykkedes det af få noget farve på dragekniven.

Kom til at starte på nok en kniv, spørgsmålet er vist; bliver det trillinger??

Må nok erkende, efter en ordentlig gang olie, det blev trillinger....Den nåede heldigvis at få noget tøj på inden det blev sommer.

Der er vist ingen tvivl, det blev alle gode gange 3...

Den anden tvilling

2009-01-02T20:37:00.002+01:00

Dragen Nidhug pauted på skede.

Årets første projekt var at give den sidste "tvilling" en overfrakke. Lige nu ligger den til tørre, men i løbet af januar skulle den gerne få noget farve...
Et par dage på et køligt køkkenbord og det er tid til at fjerne Vita Vrap og pakke kniven ud..

Tilbage i samlet udgave. Næste projekt er at få farvet skeden. Men det tager nu nogle dage....Så er bundfarverne lagt på og der er kun polering tilbage...

Buemageren

2009-01-02T18:19:00.000+01:00

En ny mand i vores "vikingeverden" er Jesper. Alt hvad han rører ved lykkedes, hvilket selvfølgelig generer os andre en smule. Vi forsøger ikke at rose ham alt for meget, men det er temmelig svært -hans træarbejde er simpelthen for flot....
Han ses oftest med en ordentlig pind! Den bruger han utallige timer på at ødelægge med en økse. Efter at have taget formen totalt af et smukt takstræ, sætter han lidt horn på toppen...

... og uden vi andre egentlig har opdaget det, har Jesper lavet en smuk vikingebue i taks!

Her måtte lidt rødel lade livet, for at Jesper kunne prøve billedskæringens kunst... Motivet er Sigurds kamp mod dragen Fafner -det overrasker vel ingen at han atter fik al for megen ros.

Håndværkeren

2009-01-02T18:12:00.001+01:00

Jeppe vil til hver en tid hævde at han er viking...Efter at have fulgt ham nøje over flere markeder, er vi tilbøjelige til at give ham ret.

Med ægte vikingesav kan han save i en pind!!!

Det kniber desværre en del med smedningen, Jeppe bruger mest tid på at puste i sin bælg.... til stor fortrydelse for resten af os!

Sværdsmeden

2009-01-02T17:59:00.000+01:00

Han har gjort det før, han gør det nok også igen. Ejvin fra Mors folder jern på den flotte måde, de mest finurlige mønstre kommer frem i hans klinger. Ejvins tro følgesvend, Tom, er nu heller ingen nybegynder. Det var Tom som smedede mine formjern til perlemageriet. At han lånte min "bælgtrækker" var ikke med i prisen, blot et bevis på at han af og til også kan løfte bælgens håndtag.Ejvin i en stille stund, efter at have lavet en vikingeklinge til vores nye køkkenkniv.Udgangspunktet for et af vinterens mange projekter. Ejvin mente ikke at damaceringen i ryggen var interessant nok til en flot knivklinge...Så han lagde lige en "mønsterstang" i ryggen... utroligt.

Den færøske viking

2009-01-02T17:50:00.000+01:00

Mester Jacob og Makker hører til blandt de vikingesmede man bør vise stor respekt.

Deres samarbejde er et studie i sig selv. Der må ligge 25 års erfaring bag. Med usvigelig sikkerhed magter disse 2 fantastiske mennesker af forme den seje stål til skønne og funktionelle økser.

"Jeg holder, du slår". Definer lige ordet; tillid.

Min venstrehånds bile. Smedet og skæftet af Mester Jacob...

Bælgtrækkeren

2009-01-02T17:03:00.000+01:00

For 1000 år siden hed det en træl, i dag er det en bælgtrækker. Min hedder Finn.

Kunsten at lave ild er ikke hans stærke side, men med jævne mellemrum får han lov til at øve sig. Desværre ofte uden det store resultat, så det meste af tiden sidder han bag bælgene.

Det betyder dog ikke at han reelt laver noget.... "Hjemmestyret" er altid en godkendt undskyldning, ifølge Finn...Men en sjælden gang går han "bersærk" og trækker bælgen med en sådan kraft at selv Hartrs Hird burde frygte ham... Bersærkergangen bag bælgene går dog hurtigt over... -og han falder atter til ro i sit yndlingshjørne.

En helt ny "bælg" har fundet hans interesse, vi frygter alle hvad sommerens markeder vil bringe!!!!

De nordjyske trolde

2009-01-02T16:52:00.000+01:00

Lige nord for Limfjorden ligger Lindholmhøje. Mellem disse bakker trives de nordjyske trolde, Casper og Rasmus. De holdes i kort snor af smeden.Alle ved, at var det ikke for Knud Erik ville de to artister sove dagen lang, i stedet for at bringe glæde og smil til alverdens vikinger. Vi er dig dybt taknemmelig for din faste hånd, der i mange år har svinget hammeren og "pisken" over dine to trolde...

Smedens værktøj

2008-12-29T16:42:00.000+01:00

Enhver smed har brug for sin anbolt og sin hammer. Men uden tænger og mejsler kommer han nu ikke langt. Kisten fra Mestermyr indeholdte en masse smedeværktøj.Nageljern og smedetang er kopier fra Mestermyr, tangen der hænger på stubben er egen "opfindelse". Smeden laver jo selv det værktøj han skal bruge, og jeg manglede en tang der kunne holde godt fast i anglen på en knivklinge. Hammeren er lavet efter et fund i Hedeby og skæftet med taks.

Smedet værktøj

2008-12-29T16:26:00.000+01:00

En af de første større smede projekter jeg kastede mig over var en lansespids. Den første udgave var en kopi af et fund fra Hedeby. Længden var omkring de 50 cm og noget nær livsfarlig med små børn i huset.

Den blev derfor temmelig hurtigt smedet om til en model der kunne bruges i "kamp" til vikingemarkeder.

Nu om dage bruges den mest som lysestage, der er ikke så meget kriger over os... Tilgengæld er vi livsnydere, så grydeophæng til essebordet blev opfundet. Ikke helt autentisk, men inspireret af andre ophæng der hang over ildstedet i vikingetiden. Her står smedens "komfur" solidt i plænen, men over ilden i essen er der kogende vand på få minutter. Vikingernes svar på elkedlen???

Vikinger

2008-12-28T23:10:00.002+01:00

Hartr Hirds stolte høvding. Idaglig tale Torkil Men vi kender ham kun som "Pandorakrigeren"...

Selv i en stille stund mellem de mange slag, viser Torkil stolt hans plyndringer frem.... 4 perler. Men hvad bruger denne Valhals kriger alle de perler til?

Sådan laver man en perle...

2008-12-28T22:55:00.000+01:00

På Sildehagen kom Peter From fra vikingegruppen Lindholmhøje forbi med sit kamera. Det blev til følgende fotoserie, der viser hvordan man laver en plasperle på vikingemaner.

Man fylder perleovnen godt op med trækul, så man er sikker på der er varme nok til at lave en hel perle.

Så lægger man en mosaikstift til forvarmning på kanten af ovnen. En perledorn varmes op, så en rest fra forrige perle bliver flydende.
Med den flydende glasstump samler man mosaikstiften op og smelter den i ovnens varme.
Den flydende glasmasse vikles rundt omen ny perledorn (dyppet i seperator), og basis perlen er lavet. Derefter kan perlen dekoreres med tynde glastråde.

Røde som hvide..

Den færdige perle. En traditionel vikingeperle der er fundet både i Ribe, Birka, Hedeby, Kaupang og på Bornholm.

Svingpanden

2008-12-28T22:38:00.000+01:00

En vinterdag gik vi i krig, Finn og jeg, der skulle laves en ordentlig svingpande til Vikingegruppen Nidhug. Der kunne kun være for få drager i gruppen...

Den første kom næsten selv ud af essen. De endre skulle have en smule hjælp...

Det blev til 2 drager med lukket mund og ørene tilbage (lidt under tøflen), vi havde smedet os selv... Den sidste drage havde opmærksomme øre og åben mund -vi havde smedet "hjemmestyret". Vi fik panden samlet og smedet 16 S-kroge. Sidst på eftermiddagen skulle den indviges, vores "Nidhug Swing". Trebenet kom ud af vinterens gemmer og et bål blev banket op i haven. Nu skulle der laves frokost á la Nidhug, røget bacon med rå løg på rugbrød og rigeligt med smør...
Inden svinet var stegt, lå der sne i hele haven. Godt det var Finns tur til at hente kød.

Formjern til perlemageriet

2008-12-28T22:29:00.001+01:00

Smeden Tom Kæseler kom forbi på sidste års smedetræf, med beskeden: "De jern du bruger til at forme dine perler, skal de ikke være ordentlige?" Jeg kom til at sige: "Selvfølgelig skal de da det". Der skulle komme til at gå næsten et halvt år før jeg så ham igen.

Men en forårsdag kom han med lidt foldet jern, og sagde:"Kan du bruge disse?"

I dag er de blevet skæftet, med noget træ der passer til mønsteret i stålet -græsk oliven.
Og:"Ja Tom, du kan tro de kan bruges....."

Smedien

2008-12-28T22:02:00.000+01:00

Der er over de sidste 10 år blevet bøjet meget jern i smedien.

Utallige stegegafler og spisepinde er det blevet til. Ildstål og bæltespænder var også nogle at hverdagens daglige brugsting for 1000 år siden.

"Komfur" udstyret har jeg selv lavet. Køkkenkniven har selvfølgelig en Ejvin klinge. Lampen er lavet af Wunjo og hanken lavede jeg en frostklar lørdag i november.

Vores skytsengel Nidhug holder som altid et vågent øje med vores ting.

Her er en af de smedede ting jeg er mest stolt af. Resultatet af årets smedetræf på Moesgård, den bageste saks er min og den anden er Ejvins. Det var en fantastisk weekend, Ejvin formede det varme jern og jeg trak bælgen som en gammel erfaren træl.... Hvilket samarbejde..
Okay, en enkelt lille pause blev det dog til... Mester Jacob kiggede forbi og gav en hånd med bælgene. Mage til samarbejde skal man lede længe efter.

Knive

2008-12-28T21:27:00.000+01:00

Det er selvfølgelig også blevet til nogle knive gennem årene.
Min egen kniv har et skæfte af svensk enebær, jeg har snitten en lille drage i enden. Klingen er en råsmedet vikingemodel lavet af Ejvin Nørgaard, en fantastisk smed.

Ikke overraskende er "Hjemmestyrets" kniv lavet af samme råmateriale. Enebærtræet har været i norden i mindst 1000 år. Udskæringen på hendes kniv er inspireret af den ene Oseberg stolpe. Skeden er Finns arbejde, han er vist bedst til det med drager...
Mester Jacob leverede klingen til min billedskærekniv. Lidt birketræ fra baghaven blev til et skæfte, og min første pautet skede så dagenslys.
Bjarne Rasmussen leverede et par meget flotte klinger. Den første fik et skæfte af masurbirk med en smule rådangreb og en tynd skive moseeg. Skeden er ,som alle de andre, lavet af læder med rårand.
Min første Ejvin klinge... Denne gang skæftet med en stump fra en enorm birkeknude og lidt bøffelhorn. Ikke udpræget viking, men det er klingen nu heller ikke. Den startede sit liv hos mig i det skæfte der i dag er en del af "Hjemmestyrets" kniv, og ender som en gave til en kær ven..Min første helt hjemmelavede kniv. Det er over 10 år siden jeg smedede klingen og skæftede den med noget meget u-dansk træ. Regnskoven leverede skæftematerialet, inspirationen kom fra middelalderen, men det er nu en fantastisk urtekniv i køkkenet.

Ja, dyb respekt for Bjarne Rasmussen og hvordan han kan folde jernet... Det er nu smukke mønstre han laver. Bare en skam vikingerne aldrig ville "spilde" damaceret stål til at lave kniv klinger. Men det blev nu alligevel et par pæne "tvillinger"

Essen

2008-12-28T21:05:00.000+01:00

Dengang vi drog i viking som smede, måtte vi erkende at trælle til at trække bælgen var svære at finde. Så min første esse er ikke helt vikingetid, men næsten....
Middelalderbælgen kunne betjenes af smeden, og det blev den. Højdepunktet var Hartrs smedekonkurrence, hvor vi vandt i den "kreative" kategori. Et lille "essekomfur" til smeden. Den har i mange år fulgt os på utallige markeder.

I dag er den pensioneret, hos et par østjyske krigere...

Mester Jacob havde kigget gamle norske kirkeportaler, og fundet et billed af Regins essebord. Det må have været inspirationen til hans nye essebord, for der var så megen varme at det ikke ville have været noget problem at essesvejse sværdet Gram.

Til perlemageriet skal der ikke bruges helt så meget varme, så mine bælge blev lidt mindre. Det forhindrede heldigvis ikke Mester Jacob i at lave et par håndtag til mine bælge. Med en rigtig Nidhug drage udskåret i enden af håndtaget -tak Jacob.

Götz skulle lige teste om man kunne lave perler over en smedeesse, smedetræf eller ej.

Det kan man sagtens...

Den lille ovn

2008-12-28T20:43:00.000+01:00

Perleovnen er et studie i sig selv. Men der er jo ingen grund til at gøre det mere besværligt end højest nødvendig.

Hos Mester Jacob fandt jeg en af Brians gamle ovne. Den er nu flot og den virker, men der skal godt nok slæbes meget ler, sand og trøsket træ med for at bygge sådan en....

Så atter måtte jeg hylde KISS princippet (Keep It Simple, Stupid?) og dragede afsted med smedeessen. Der blev bygget en mini ovn, der gav forbløffende meget varme.

Selv Torben Sode måtte en tur forbi og teste den lille perleovn.

Det var dog først da Finn satte sig bag to nye bælge og et perlebord, at der rigtigt skete noget. Den lille ovn har virkelig fået sin berettigelse og kommer nu med hver gang vi drager i viking.

Glasperler

2008-12-28T20:23:00.000+01:00

I løbet af årene er der blevet smeltet en del glas...

Nogle glasstumper blev til perler, andre gjorde ikke, og en sjælden gang kom der nogle ordentlige vikingeperler ud af det...

De første vikingeperler endte på Pias armbånd, men det kan jo ikke overraske nogen. Hjemmestyret skal man jo altid huske kun at give det bedste..

Et par af perlerne kunne jeg dog hænge på mig selv sammen med et islandsk kors, lavet af Alban. Kæden er lavet af sølv, det er en af mine første vikingestrik kæder.

En blanding af vikingeperler fra Hedeby, Ribe, Norge og Bornholm.

Perleovnen

2008-12-28T14:20:00.000+01:00

Mester Jakobs fantastiske bælge og den lille perleovn har i den forgangne sommer udrettet små mirakler... Selv Hedeby måtte vi indtage.

En stille aften hos de Bornholmske vikinger viste vores nye perlebord atter sit værd..

Velkommen!

2008-11-21T10:43:00.000+01:00

Hej søde!
Håber du kan li' din nye side - Ellers kan du jo selv tilpasse den!
Knus Pia