Det royale besøg i Danmarks ældste by.

Det meste af juli stod Ribe på den anden ende, der skulle være royalt besøg i byen d. 29. Alt var klart, selv vejret viste sig fra den pæne side. Med sikker hånd blev regentparret ført rundt i og udenfor byen, i anledning af Ribes 1300 års jubilæum.
Set med "vikingeøjne" blev besøget først rigtig interessant, da Dronning Margrethe efter frokosten ankom til Museet Ribes Vikinger. Udstillingen "Hvorfor Ribe?" skulle have offentliggjort sin dåbsattest.

Museumsfolk, borgmester, ordensmagten og børn i alle aldre var mødt op, for at byde Dronningen velkommen til byens museum

Offentliggørelsen af Ribes dåbsattest var forbeholdt pressen. Sløret blev løftet og dèr var det ældste Ribe. Et par planker fra en brønd, der kan dateres til "ikke senere end 710 og ikke før 704" -hvordan det er lykkedes at putte Esbjergs borgmester ind i montren, det er mig uklart???

Efter at have trukket i snoren og officielt åbnet udstillingen, skulle H. M. Dronning Margrethe selvfølgelig "begaves".

Museet Ribes Vikinger havde valgt at give Hendes Majestæt en vikingestrikket sølvkæde med vikingeglasperler fra Ribe.

Perlemageren var en af de første håndværkere der fandt vej til markedspladsen ved åen omkring år 710. Hans perler var unikke og mange af dem er ikke fundet andre steder end i Ribe.
En passende gave til vores Dronning -og så fik jeg lov til at lave gaven :-)

En halv time gik der, så forlod Dronningen atter museet, næste stop var Ribe Vikinge Center.

Jeg går ud fra kæden og perlerne faldt i god jord. Manden i midten bærer æsken med Dronningens "Ribekæde".
-og det er ganske vist... for sådan var kæden pakket ind.

I lyset gør de sig nu bedre, 17 unikke kopier af Ribe-perler og en vikingestrikket sølvkæde. Engang lå de på græsset i min have. Nu bor de måske i et smykkeskrin på Amalienborg.

Jeg kan sagtens overbevise mig selv om at Dronningen kigger på mig og takker for "Ribekæden".
Virkeligheden er sikkert en hel anden, men det forhindrer vel ikke en i at være bare lidt stolt, vel?

Sommerens markeder

Trods utallige projekter denne sommer, var der alligevel plads til et par markeder.
Sommerens første var sidst i juni på Lindholmhøje.
Makker og datter filosoferede over hvordan -og med hvad- man rører i en kop the. Det er sgu familiehygge på et højere plan.
Ribes første mønt (Sceattaen fra starten af 700 tallet) er præget med et ansigt på den ene side og et monster på den anden. På Lindholm fandt vi ansigtets "ejermand".
Michael havde lavet et nyt fedtstenskunstværk! Ikke så meget nordisk mytologi -en klæberstensgryde!
Det er ikke stolthed der spores i Michaels ansigt, men spænding... der var lige blevet fyret op under hans gryde!

Smeden fra Mors var der selvfølgelig også. Og efter at have rettet "Baconpanden" fik vi os en mægtig snar om buer. Ejvins model er lavet af Oddbjørn og både beviklet og betrukket med sener og skind fra Norske elge... Et flot eksemplar, der trækker mere end mine overarme!
De nordjyske trolde var der også, her arbejder mester nu uden assistance...

Soden kom også til Lindholm, vi fik igen snakket en del om perler, og mon ikke vi også får lavet nogen når vi atter mødes, hen på sensommeren?

Den store oplevelse fik vi nu søndag, Krauka mente de skulle give et nummer i vores telt.
Vi har nu et helt specielt forhold til "Sigurds-kvadet".

Jelling nåede vi også, inden ferien blev fyldt med andre planer. Makker havde igen været i smedien, denne gang var der kommet kvindekniv ud af det. Smuke arbejde.

Jellingestenen bliv lige foreviget en sidste gang, inden den kommer i "glas og ramme"!
Mjødvitnir havde fundet vej helt fra Sjælland, det er altid godt med sådan et naboskab.
Det er utroligt hvad han kan trylle ud af hans støbeforme!
Så skulle der tegnes hos Andreas. Nok een til samlingen, men der er vist heller ikke meget "tegne plads" tilbage, når man kigger på de to gutter.Så fandt Finn sig endelig en hundehvalp, der passede til hans temperament. Der stod desværre en velvoksen viking i den anden ende af snoren...
Arne Mikkelsen fra Holstebrogruppen havde igen i år fundet vej til Jelling. Det endte med en udfordring, kan man lave soltegnet på en perle?

Forsøget skulle jo gøres, historisk korreke eller ej...

Og med godt blus på ovnen kunne den også smeltes sammen og blive pæn rund...

Arne sendte billederne, bedøm selv.