torsdag den 19. august 2010

Det royale besøg i Danmarks ældste by.

Det meste af juli stod Ribe på den anden ende, der skulle være royalt besøg i byen d. 29. Alt var klart, selv vejret viste sig fra den pæne side. Med sikker hånd blev regentparret ført rundt i og udenfor byen, i anledning af Ribes 1300 års jubilæum.
Set med "vikingeøjne" blev besøget først rigtig interessant, da Dronning Margrethe efter frokosten ankom til Museet Ribes Vikinger. Udstillingen "Hvorfor Ribe?" skulle have offentliggjort sin dåbsattest.
Museumsfolk, borgmester, ordensmagten og børn i alle aldre var mødt op, for at byde Dronningen velkommen til byens museum
Offentliggørelsen af Ribes dåbsattest var forbeholdt pressen. Sløret blev løftet og dèr var det ældste Ribe. Et par planker fra en brønd, der kan dateres til "ikke senere end 710 og ikke før 704" -hvordan det er lykkedes at putte Esbjergs borgmester ind i montren, det er mig uklart???
Efter at have trukket i snoren og officielt åbnet udstillingen, skulle H. M. Dronning Margrethe selvfølgelig "begaves".
Museet Ribes Vikinger havde valgt at give Hendes Majestæt en vikingestrikket sølvkæde med vikingeglasperler fra Ribe.
Perlemageren var en af de første håndværkere der fandt vej til markedspladsen ved åen omkring år 710. Hans perler var unikke og mange af dem er ikke fundet andre steder end i Ribe.
En passende gave til vores Dronning -og så fik jeg lov til at lave gaven :-)
En halv time gik der, så forlod Dronningen atter museet, næste stop var Ribe Vikinge Center.
Jeg går ud fra kæden og perlerne faldt i god jord. Manden i midten bærer æsken med Dronningens "Ribekæde".
-og det er ganske vist... for sådan var kæden pakket ind.
I lyset gør de sig nu bedre, 17 unikke kopier af Ribe-perler og en vikingestrikket sølvkæde. Engang lå de på græsset i min have. Nu bor de måske i et smykkeskrin på Amalienborg.
Jeg kan sagtens overbevise mig selv om at Dronningen kigger på mig og takker for "Ribekæden".
Virkeligheden er sikkert en hel anden, men det forhindrer vel ikke en i at være bare lidt stolt, vel?

søndag den 8. august 2010

Sommerens markeder

Trods utallige projekter denne sommer, var der alligevel plads til et par markeder.
Sommerens første var sidst i juni på Lindholmhøje.
Makker og datter filosoferede over hvordan -og med hvad- man rører i en kop the. Det er sgu familiehygge på et højere plan.
Ribes første mønt (Sceattaen fra starten af 700 tallet) er præget med et ansigt på den ene side og et monster på den anden. På Lindholm fandt vi ansigtets "ejermand".
Michael havde lavet et nyt fedtstenskunstværk! Ikke så meget nordisk mytologi -en klæberstensgryde!
Det er ikke stolthed der spores i Michaels ansigt, men spænding... der var lige blevet fyret op under hans gryde!
Smeden fra Mors var der selvfølgelig også. Og efter at have rettet "Baconpanden" fik vi os en mægtig snar om buer. Ejvins model er lavet af Oddbjørn og både beviklet og betrukket med sener og skind fra Norske elge... Et flot eksemplar, der trækker mere end mine overarme!
De nordjyske trolde var der også, her arbejder mester nu uden assistance...
Soden kom også til Lindholm, vi fik igen snakket en del om perler, og mon ikke vi også får lavet nogen når vi atter mødes, hen på sensommeren?
Den store oplevelse fik vi nu søndag, Krauka mente de skulle give et nummer i vores telt.
Vi har nu et helt specielt forhold til "Sigurds-kvadet".
Jelling nåede vi også, inden ferien blev fyldt med andre planer. Makker havde igen været i smedien, denne gang var der kommet kvindekniv ud af det. Smuke arbejde.
Jellingestenen bliv lige foreviget en sidste gang, inden den kommer i "glas og ramme"!
Mjødvitnir havde fundet vej helt fra Sjælland, det er altid godt med sådan et naboskab.
Det er utroligt hvad han kan trylle ud af hans støbeforme!
Så skulle der tegnes hos Andreas. Nok een til samlingen, men der er vist heller ikke meget "tegne plads" tilbage, når man kigger på de to gutter.Så fandt Finn sig endelig en hundehvalp, der passede til hans temperament. Der stod desværre en velvoksen viking i den anden ende af snoren...
Arne Mikkelsen fra Holstebrogruppen havde igen i år fundet vej til Jelling. Det endte med en udfordring, kan man lave soltegnet på en perle?
Forsøget skulle jo gøres, historisk korreke eller ej...
Og med godt blus på ovnen kunne den også smeltes sammen og blive pæn rund...
Arne sendte billederne, bedøm selv.

søndag den 20. juni 2010

Burgundalands Pinsemarked

Midt på Bornholm ligger Aakirkeby. Når foråret og pinsen rammer øen holdes der marked på Vikingegården.
Igen i år fandt vores telt vej til den vante plads under kirsebærtræet, få justeringer var lavet siden Ribemarkedet og de virkede alle.
Alt var ved det gamle, lige bortset fra maden. I år var den mere fantastisk end tidligere.
Men "de 3 tenorer" gjorde jo også deres...
Det var straks mere bøvlet at forklare Birgitte at tyrefægtning ikke er noget man dyrker på øen! -de bruger trolde...
Mesteren selv fyldte rund, det var nu ikke noget man kunne se. En ægte tidsløs viking.
Men med sådan en dag, skulle han selvfølgelig "begaves".
Nidhug kunne svinge sig op til en Hnefertafl med brikker som vikinger og bornholmske glasperler. Tillykke Mester og tak til alle for et fantastisk marked...
-at jeg så måtte drage hjem med Mesterens billedskærekniv, er en helt anden historie...tak Jacob.

fredag den 28. maj 2010

Vikingemarked i Ribe

Så blev det endelig forår og Ribe fik sit 1300 års jubilæum. Danmarks ældste by, nu med 9 dages vikingemarked!
Saxerteltet så dagens lys, nu i en endnu bedre udgave og lappet hist og her. Med 9 dage i viking var der grundlag for et par "arkæologiske eksperimenter". Finns datter skulle konfirmeres, så Kenneth trådte til som træl, de første par dage!
Hans første opgave var at blande et læs hestepærer med ler og sand. Pileskelettet fik jeg dog selv æren af at bygge. Nu skulle der bygges en helt ny slags perleovn...
Første optænding i den nye perleovn. Denne model kræver hverken trækul eller en træl ved en blæsebælg. Hvis den virker har jeg gjort Finn arbejdsløs og måske raget uklar med dansk arkæologi forbund???
Interessen og optimismen var stor. Vi manglede bare at mosaikstifterne rent faktisk også smeltede...
Men med en våd perleovn kom vi ikke længere end til "at kunne smelte" et par mosaik stifter. Flot så det nu ud, men det blev ikke til perler.
Den gode og nærende "Nidhug-frokost" fik os til at skrinlægge projektet...
Vi fortsatte selvfølgelig et par dage senere.... Nu var ovnen tør og det gav en noget højere arbejdstemperatur... Nu kunne der laves perler!
-med tråddekoration og det hele...
Og brændet? -det klarede Jeppe. Der blev lavet en håndfuld perler i den træfyrede ovn, uden trækul og blæsebælg. Når jeg har haft en snak med de kloge folk skal jeg nok vende tilbage med meget mere om min nye ovn.... kan det virkelig tænkes at dette var vikingernes perleovn???
Men Ribe markedet var meget andet end bare glasperler og "eksperimentiel arkæologi".
Mester Jacob kom med den store udfordring. "Nu skal jeg lære dig, hvordan man snitter et vikingehoved!"
Med kyndig vejledning og en enkelt færdig model (til låns) gik der en regnvejrsdag på markedspladsen i Ribe. Det er Mester Jacobs til venstre, bedøm selv...
-et, på alle måder, fantastisk marked...

lørdag den 24. april 2010

En ny perleovn har set dagens lys

Så blev det forår og det sidste værktøj skulle laves inden årets første vikingemarked.
Pincetten er lavet efter et fund jeg så i Stockholm på Historiska Museet. Den forvoksede kvindekniv er et nyt fornjern, der får sin ilddåb i Ribe.
En ny perleovn er også blevet klasket sammen i vinterens løb. En blanding af sand, hestepærer og ler skulle gerne gøre at den hverken smuldre eller springer i stumper og stykker når der fyres op i næste weekend.

mandag den 15. marts 2010

Nidhug´s nye medlem!

For år tilbage stødte vi på en ordentlig viking. Der var ikke megen kriger over ham, men fik han en bue i hånden skete der virkelig ting! Det var ikke et spørgsmål om han ramte center-cirklen, men om hvor mange gange han ramte!
Egentlig var han ikke interesseret i at skyde med bue, han ville hellere bygge dem! Finn og jeg bestilte straks en hver!
Jesper slår sine folder syd for Kongeåen. Så projektet "vores buer" skulle laves ordentligt. Jesper startede fra bunden, helt fra bunden... ham fandt en pind! -vi fandt "den store tålmodighed".-uden økse kommer man dog ikke langt... Vi ved han har en, men ret heller fokus på hans møbler. Her er virkelig en mand der kan "ødelægge" noget træ! Jeg har kun oplevet een Lund stol på vikingemarkeder, den står i Jespers telt!Den første weekend i foråret var der optagelsesprøve i Nidhug. Jesper skulle forsøge at klare den obligatoriske prøve... der skulle steges svin, på vikingemaner! 20 cm sne gjorde det bare mere "autentisk".
Sjældent har vi set og smagt bedre svin...Velkommen i Nidhug Jesper og tak for flæsk!Jesper blev optaget og fik overrakt bronzepladerne til Nidhugs ildstål.
Så må vi se om han får det samlet, før vi ser vores buer!
Det er sgu da et "medlemskort" der er til at forstå!
Om Nidhug fremover forbliver "3 på stribe" kan kun tiden vise...